Remaking er opstået efter en stor passion om at lave smykker der ofte er lidt anderledes end de smykker der ellers findes. Bæredygtighed og genbrug er noget der altid har optaget mig, derfor er det meget naturligt at føre denne tankegang med ind i alle mine smykker.

Kreativitet, fantasi og mange ideer, munder ofte ud i helt anderledes fede smykker. For mig er det ikke så vigtigt om smykket hele vejen igennem er lavet af ædelt metal eller ægte perler, men derimod mere mod at sætte farver og materialer sammen som jeg syntes passer bedst.

Mine smykker kan laves af alle mulige slags materialer. Både noget jeg selv har støbt, loddet eller smykker og ting jeg har skilt ad i mange dele. Materialerne kan være alt fra et stykke skind fra en jakke, fjer fra en fugl købt hos en konservator, perler der er købt fra nye, gamle smykker fra loppemarkeder eller en gammel lampe med flotte prismer. Det er kun min fantasi der sætter grænsen.

Social ansvarlighed

Pas vores dyr og miljø

Alle smykkerne er lavet ud fra et bæredygtigt koncept hvor naturen og derved også dyrene bliver belastet mindst muligt.

Mange smykker vil henad vejen blive lavet af sølv  og guld som jeg selv smelter om. Ved opkøb af sølv og guld og ædelsten, vil dette så vidt muligt altid være fra konfliktfri forhandlere.

Miljøvenlig emballage

Når du modtager din levering fra Remaking, så vil det altid være i en så skånsom og miljøvenlig emballage som overhovedet muligt. Jeg genbruger kasser, æsker, div. indpakning netop for at mindske spild og spare miljøet for unødig ressourcespild.

Børnene er vores arvtagere

Børn har en stor plads i mit hjerte så derfor støtter Remaking hvert år Red Barnet økonomisk. Så hver gang du køber en vare, så vil du automatisk støtte verdens børn.